Boller i cremet karrysauce med sprøde grøntsager
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide basmatiris
-
Alle gulerødderne
-
1 squash
-
1 æble
-
½-1 brev madraskarry
-
2 bægre fløde
-
1 medisterpølse
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
mel
-
bouillon
Sådan gør du
Inden du går i gang: Sæt vand over til ris og kødboller, og skyl grøntsagerne og æblet.
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 8 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.
Grønt og karrysauce
2. Skræl evt. gulerødderne. Pil hvidløgene, og hak dem fint. Riv 1-2 gulerødder samt squashen og æblet groft på et rivejern.
3. Varm lidt olie op i en gryde, og sautér de revne grøntsager og æblet i 3-4 min., til de er faldet godt sammen, men uden at de tager farve.
4. Drys grøntsagerne med 1 spsk. mel og madraskarry efter smag. Kom 2 dl vand eller bouillon ved, og tilsæt fløden. Lad saucen simre under låg i 10 min., og spæd evt. til med mere vand eller bouillon undervejs.
5. Skær resten af gulerødderne i skrå skiver, og skær peberfrugten i strimler.
6. Blend karrysaucen med en stavblender, og smag til med salt og peber. Tilsæt gulerødder og peberfrugt, og lad dem simre i den færdige sauce i 3-5 min.
Kødboller
7. Klem "kødboller" ud af medisterpølsen ved at klippe hul i den ene ende og klemme farsen ud. Kom kødbollerne i kogende, saltet vand, og lad dem pochere i 4-8 min., til de er gennemtilberedte.
Servering
Anret risene i dybe tallerkener, og top med cremet karrysauce og kødboller.