Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Enchiladas med sorte bønner, chipotle og gedeost

1 personer

Ingredienser

  • 1 babosa-løg
  • Resten af gulerødderne
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 pakke majstortillas
  • ½ rulle gedeost
  • 1 pæretomat
  • 1-2 kviste mynte
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Chipotle er en vigtig smagsgiver i det mexicanske køkken. De laves af røgede tørrede jalapeño-chilier, og giver en dyb, rig umamismag til fx bønnesaucer. Processen tager lidt af styrken af chilien, så de er ikke så stærke, som når de er friske.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl al frugt og grønt. Afdryp bønnerne.

Grønt
  1. Pil løget, og skær det i skiver. Skær gulerødderne i tern. Skær stilken af chipotle-chilien, og snit chilien fint.

Bønnesauce
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg, gulerødder og chili 3-4 min. Tilsæt bønnerne, og steg videre 1-2 min.

  1. Tilsæt tomater med grøntsager og evt. 1-2 dl vand til gryden med bønner, og kog op. Lad saucen simre 3-4 min. Smag til med salt og sort peber.

Enchiladas
  1. Find et ovnfast fad, der lige er stort nok til at rumme enchiladaerne. Fordel bønnesaucen på tortillaerne. Vip dem op i den ene ende, og rul dem sammen.

  1. Læg de sammenrullede tortillas i et ovnfast fad, top med brud af ost, og bag dem i den varme ovn i 10-15 min., til osten er smeltet og gylden.

Tomat-myntesalsa
  1. Skær imens tomaten i mindre tern, pluk mynten, og snit den fint. Riv skallen af limefrugten, og halvér den.

  1. Vend tomatternene sammen med mynten, og smag til med fintrevet limeskal og limesaft.

Servering

Nyd enchiladas toppet med salsa, og dryp med evt. overskydende limesaft.

Idékassen
-