Falafel-bøffer med bagte kartofler og sprød spidskål med sesam og æble
Ingredienser
- 1 løg
- 1 pose kartofler
- 1 bundt vild timian
- 1 bæger falafelfars
- 2 bægre yoghurt naturel 2 %
- 1 spidskål
- 2 æbler
- 2 agurker
- 1 brev ristet sesam
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. karry
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl grøntsager, æbler og timian.
Pil løget, og skær løg og kartofler i både. Pluk timianen.
Vend kartoflerne med løg, timian, salt og olie, og bred det ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartoflerne møre i ovnen, ca. 30 min. Vend rundt i dem undervejs.
Form falafelfarsen til 4 lige store bøffer.
Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg bøfferne sprøde og gennemvarme, 3-4 min. på hver side.
Rør yoghurten med salt, peber og evt. et nip karry.
Snit spidskålen fint, og skær æblerne i tynde både. Skær agurkerne i tern.
Kom spidskålen på et fad, og vend den med æble, lidt eddike, olivenolie, salt, peber og halvdelen af sesamfrøene.
Tegn striber af yoghurt-dressing henover, og top med agurk og resten af sesamfrøene.
Servér falafel-bøffer med bagte kartofler, og spis sprød spidskål med sesam og æble til.