Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Falafel med bagte søde violette kartofler, squash, fermenteret salsa og couscous med basilikum

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt basilikum
  • 1 rulle falafelfars med rødbede
  • 1 bæger fermenteret salsa
  • 2 poser majscouscous
  • 3 snackagurker
  • 3 squash
  • 3 violette søde kartofler

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Majscouscous kan være lidt sværere at tilberede end hvedecouscous. Følg derfor opskriften nøje, og brug låg som beskrevet for at få et godt resultat.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub de søde kartofler med en grønsagsbørste.

Bagte violette søde kartofler og squash
  1. Læg de hele violette søde kartofler på en bageplade med bagepapir, og bag dem, til de er helt møre 30-40 min. (afhængigt af størrelsen). Tjek om de er møre ved at prikke i dem med en lille spids kniv.

  1. Halvér squash. Læg dem i et ovnfast fad, pensl dem let med lidt olie, og krydr med peber og lidt salt. Bag dem ca. 20 min., til de er møre og gyldne.

Couscous
  1. Kog vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl] op med lidt salt i en lille gryde under låg (se køkkentip). Rør hurtigt couscous ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, og sluk for blusset. Lad couscous trække på blusset i ca. 8 min.

  1. Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel, kom den i en skål, og lad den køle lidt af.

  1. Skær imens agurk i små tern. Pluk basilikum forsigtigt, og snit bladene groft. Vend agurk og basilikum i couscoussen sammen med lidt olie, og smag til med peber og evt. salt.

Fermenteret salsa
  1. Blend evt. den fermenterede salsa, hvis du vil have den lidt mere findelt.

Falafler
  1. Varm en pande op med lidt olie. Form falafelfarsen til små, flade falafler, og steg dem ved middel varme i ca. 4 min. på den ene side.

  1. Dryp lidt olie på panden, når du vender falaflerne om, og steg dem i ca. 4 min. på den anden side, til de er sprøde udenpå og gennemstegte indeni. Justér varmen under stegningen.

Servering

Anret 1 sød kartoffel pr. person. Krat hul i skrællen af kartoflen, og spis den med teske som en bagt kartoffel. Spis couscous, bagt squash og falafler med fermenteret squash til.

-