Falafel med BBQ-kartofler, creme fraiche-dressing og snackgrønt
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler
-
½-1 brev BBQ-krydderiblanding
-
1 pose farvede gulerødder (i stave)
-
1 bakke cherry-blommetomater
-
3 orange snackpebre
-
1 pakke falafelfars
-
1 bæger creme fraiche 18 %
-
1 pose ærteskud (plukket)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: I denne uge har du både fået cherry-blommetomater og cherrytomater i din kasse. Cherry-blommetomaterne, som du skal bruge i dag, er lidt aflange i formen, imens cherrytomater er helt runde.
1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft til kartoflerne.
2. Skyl kartoflerne, og skær dem i både. Fordel kartoffelbådene på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie. Drys med lidt BBQ-krydderi, og krydr med salt og peber. Bag kartoflerne gyldne og møre i ovnen, 30-35 min.
3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom gulerods- og agurkestave, cherry-blommetomater og snackpebre på et fad til snackgrønt.
4. Varm en stor pande op. Form små falafler af farsen, og steg dem i rigeligt olie og evt. smør, til de er gennemstegte, ca. 8 min. i alt.
5. Rør creme fraiche med resten af BBQ-krydderiet, salt, peber og lidt limesaft efter smag og behag.
Servering
Servér små falafler toppet med ærteskud, og spis BBQ-kartofler med creme fraiche-dressing og snackgrønt til.