Falafelburger med kimchi-mayo og stegte søde kartofler med ristet sesam
Ingredienser
- 1 bakke violette søde kartofler
- 1 bæger kimchi
- 1 pose røget paprika-creme
- 1 rødløg
- 1 hjertesalat
- Alle bøftomaterne
- 1 rulle falafelfars med squash
- 1 pakke burgerboller med kartofler
- 1 brev ristet sesam
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær søde kartofler i både. Vend dem gavmildt med olie på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt. Bag dem møre og let sprøde i ovnen i 20-25 min.
Hæld væsken fra kimchi. Hak kimchi groft, og vend den sammen med paprika-creme i en skål.
Pil og skær rødløg i skiver. Snit salat fint, og skær tomat i skiver. Kom grøntsagerne på et fad til servering.
Form falafelfarsen til 1 falafelbøf pr. person. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg falafelbøffer gyldne og sprøde, 3-4 min. på hver side. Krydr med lidt salt.
Halvér burgerboller, og varm dem 2-3 min. i ovnen.
Vend søde kartofler med ristet sesam, så snart de er ude af ovnen.
Fyld burgerboller med kimchi-mayo, falafelbøffer og grøntsager. Spis søde kartofler og overskydende salat til. Brug evt. overskydende kimchi-mayo som dip til kartoflerne.