Falafelburger med æbleslaw og misomayo
Ingredienser
- 2 bægre søde kartofler i tern
- ½ spidskål
- ½ pose gulerødder
- 2 æbler
- 1 rulle falafelfars med squash
- 1 pakke burgerboller med kartofler
- 1 pose misomayo
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Find en brødrister frem til burgerboller, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de søde kartofler gyldne og møre ved middel varme, 7-8 min. Krydr med salt og sort peber til sidst.
Snit spidskål fint, og skær gulerødder i tynde tændstikker eller riv dem groft. Skær æble i tynde skiver.
Vend spidskål, gulerødder og æble sammen, og smag til med eddike [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4/5p: 2-3 spsk.], 1-2 tsk. sukker og lidt salt. Lad slawen trække i 5-10 min.
Varm olie op på en pande. Form falafelfarsen til små falafler, og steg dem, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. i alt.
Lun burgerboller på en brødrister eller i ovnen, 4-5 min.
Flæk burgerboller, og fyld med æbleslaw, sprøde falafler og misomayo. Servér søde kartofler til.