Falafelburger med squash, sprøde ovnfritter og yoghurtdip
Opskrift
Ingredienser
-
1 hjertesalat (delt i blade)
-
1-2 cocktailtomater (i skiver)
-
1 bæger yoghurt naturel 2 %
-
1 bæger falafelfars
-
1 grov burgerbolle
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
ketchup, sennep eller mayonnaise
Sådan gør du
Køkkennote: Det er vanvittigt lækkert at stege grøntsager sammen med hvidløg. Et helt fed hvidløg, som stadig har skrællen på, men som lige er mast mod køkkenbordet, afgiver en masse smag til olie og grønt – uden at blive for overdøvende, og uden at det kræver nogen indsats fra kokken.
1. Tænd ovnen på 225 grader.
2. Skyl, skur og skær bagekartoflerne i slanke både. Vend dem med lidt olivenolie, havsalt og sort peber, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem gyldne og sprøde i ovnen, ca. 25 minutter.
3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret salat, tomater og rødløg på et lille fad.
4. Smag yoghurten til med 1 presset fed hvidløg, havsalt og sort peber.
5. Mas det hele, upillede fed hvidløg let (se køkkennote), og steg det gyldent i lidt olie på en varm pande, 1-2 minutter.
6. Tilsæt squashskiverne på panden, og steg dem gyldne, 4-5 minutter.
7. Form imens falafelfarsen til en flad bøf, og steg den gylden og gennemstegt i rigeligt olie på en anden pande (eller brug panden fra squashskiverne, når de er færdigstegte), 3-4 minutter på hver side.
8. Sæt bollen i ovnen, og bag den med de sidste 4-5 minutter af fritternes tilberedningstid.
Servering
Saml burgeren ved bordet – den stegte squash kan kommes i burgeren eller spises ved siden af. Kom gerne ketchup, sennep, mayonnaise eller andet dejligt snask i, hvis du har.