Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Falafelbowl med cremet aubergine, couscous, squash og tomat

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • ½-1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 bæger falafelfars
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 squash
  • Resten af frilandstomaterne

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl grøntsagerne.

Cremet aubergine
  1. Skær auberginen i skiver a ½-1 cm tykkelse.

  1. Varm en pande op, tilsæt en gavmild sjat olie, og steg aubergineskiverne i 5-8 min. i alt, til de er møre og gyldne. Krydr med salt og bali-krydderi. Tør panden af.

  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Rør det sammen med yoghurten, og vend aubergineskiverne i. Smag til med salt og evt. mere bali-krydderi.

Falafler
  1. Form imens falafler af farsen med en våd ske og hånden. Varm en ny pande op, tilsæt olie, og steg falaflerne gyldne og gennemtilberedte, 6-8 min. i alt.

Couscoussalat
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 1½ dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Skær imens squashen i skiver a ca. 1 cm tykkelse, og skær tomaterne i tern.

  1. Varm panden fra aubergine op igen, tilsæt ny olie, og steg squashskiverne i 5-6 min., til de er møre og gyldne. Krydr med salt.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den sammen med squashskiver og tomattern. Smag til med olivenolie, eddike og salt.

Servering

Anret couscoussalaten i en dyb tallerken, og top med sprøde falafler og cremet aubergine.

....
Idékassen