Falafler i pita med stegt aubergine og yoghurtdressing
Opskrift
Ingredienser
-
1 bæger slawmix (grønkål, gulerod og rødbede)
-
2 bægre yoghurt
-
1 pakke falafelfars
-
2 pakker fuldkornspitabrød
Tjek at du selv har
-
olie til stegning
-
salt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennoter: Det er vigtigt, at olien er meget varm, når du skal fritere. Du kan tjekke, om den er varm nok med en tændstik – med svovlet opad! Hvis det syder og bobler rundt om tændstikken, så er olien varm.
Kom kun 4-5 falafelkugler i olien ad gangen, ellers sænkes varmen for meget. Du kan også vælge at stege falaflerne på en pande i mindre olie.
Til i morgen: Kom de røde linser i en skål, dæk med rigeligt vand, og stil dem på køl til i morgen – så sparer du en masse tid i morgen.
1. Skyl og skær auberginerne i skiver a 1 cm, drys med lidt salt, og afdryp dem i en sigte.
2. Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 grader til pitabrød.
3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
4. Anret slawmix og tomater på et fad.
5. Smag yoghurten til med 1-2 pressede fed hvidløg, salt og sort peber.
6. Varm 1-2 dl smagsneutral olie op i en dyb pande.
7. Varm imens en anden pande op, tilsæt lidt olie, og steg aubergineskiverne gyldne og møre, 5-6 minutter i alt.
8. Form falafelfarsen til ovale kugler med en ske, og steg dem gyldne i den varme olie, 4-5 minutter hver (se køkkennote). Afdryp falaflerne på fedtsugende papir.
9. Varm pitabrødene på en brødrister, eller smid dem i ovnen i 3-4 minutter.
Servering
Server falaflerne med stegte auberginer, salat og dressing, og fyld selv i de lune pitabrød.