Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafler i pitabrød med rustik raita, gomashio og peberfrugt

2 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 brev gomashio
  • 1 bæger plantefars
  • 1 bæger skåret grønt
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 pakke pitabrød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Olie til stegning (fx vindruekerneolie)
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 240 °C varmluft (gerne med grilleffekt), og skyl grøntsagerne.

Grillede grøntsager
  1. Skær auberginen i tynde skiver, og skær squashen i skiver. Pil rødløget, og skær det samt peberfrugten i grove både. Bred grøntsagerne ud på en bageplade eller i et stort ovnfast fad, og vend med olivenolie og lidt salt.

  1. Bag grøntsagerne i ovnen i 7-9 min., til de er let grillede og møre. Anret de grillede grøntsager på et fad, og top med gomashio.

Falafler
  1. Blend plantefarsen, fx med en stavblender direkte i bægeret – den må gerne være rustik. Form plantefarsen til falafler med en våd ske og hånden.

  1. Varm en pande op, tilsæt 1-2 cm olie, og steg falaflerne i ca. 9 min. i alt, til de er gyldne og gennemtilberedte.

Rustik raita og pitabrød
  1. Afdryp bægeret med skåret grønt, og rør det sammen med yoghurten. Smag til med salt og peber.

  1. Varm pitabrødene i ovnen (uden grilleffekt) i 3-4 min., og hold dem lune i et rent viskestykke.

Servering

Saml selv pitabrødene ved bordet, og fyld dem med sprøde falafler, lune grøntsager og rustik raita.

-