Falafler med ærter og mynte, fyldig vandmelonsalat og yoghurtdip
Ingredienser
- ½ pose sorghum
- 1 rulle falafelfars med ærter og mynte
- 200 g vandmelon
- 1 mini-agurk
- 1 rødløg
- ½ citron
- 1 fed hvidløg
- 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til sorghum. Skyl sorghumgrynene samt al frugt og grønt.
Kom sorghumgrynene i en gryde med kogende vand (2 dele vand til 1 del sorghum). Tilsæt lidt salt, og kog grynene i 15-20 min.
Sæt store teskefulde af falafelfars på en bageplade med bagepapir. Pensl falaflerne med 1 tsk. olie.
Bag falaflerne i ovnen i 12-15 min., til de er gyldne og gennemstegte.
Hæld vandet fra sorghummen, og bred den ud på et fad, så den ligger i små bunker.
Skær melon og agurk i tern a ca. 1½ cm. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Pres saften af citronen.
Vend vandmelon, agurk, rødløg og citronsaft sammen i en stor skål, og krydr med lidt salt og peber. Fordel vandmelonsalaten ovenpå sorghummen.
Pil hvidløget, og riv eller pres det. Rør yoghurten med hvidløget, og smag til med salt og peber.
Nyd falaflerne med yoghurtdip og fyldig vandmelonsalat.