Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fladbrød med falafler, chili, yoghurt og syrlig persillesalat

Fladbrød med falafler, chili, yoghurt og syrlig persillesalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • ½ chili (efter smag – i tynde skiver)
  • 2 snackagurker (i tynde skiver)
  • 1 bæger yoghurt
  • 1 citron (halveret)
  • ½-1 rødløg (i tynde skiver)
  • 1 bæger falafelfars
  • 1 pose ærter
  • ½-1 bundt persille (hakket)

Tjek at du selv har

  • smagsneutral olie
  • sukker
  • salt
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du synes, at det er lidt i overkanten at bruge alle ærterne, så vær opmærksom på, at ærterne kommer fra frost, og de må derfor ikke fryses igen. Opbevar dem i køleskabet, men sørg for at bruge dem hurtigt. Kom ærterne i en skål, hæld kogende vand over, og lad dem trække i et par minutter – så er de klar til brug.

1. Tag pizzadejen ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør chilien, agurkerne, citronen, rødløget og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom chili- og agurkeskiverne samt yoghurten i skåle til spisetid.

3. Rør saften af ½ citron med 1 tsk. sukker, kom de tynde rødløgsskiver i lagen, og lad det trække indtil spisetid. 

4. Sæt vand over til ærter, fx i en elkedel.

5. Del pizzadejen i 2. Drys dine hænder med en smule mel, og form flade brød med hænderne, eller rul stykkerne let ud på et meldrysset bord.

6. Steg fladbrødene i olie på en varm pande i 2-4 min. på hver side ved moderat varme. Tag brødene af panden, og hold dem lune under et klæde til spisetid.

7. Form imens falafelfarsen til små kugler med en våd ske og din hånd. Varm en anden pande op, tilsæt en gavmild mængde smagsneutral olie, og steg dem gyldne og sprøde på alle sider, 4-6 min. i alt.

8. Damp ærterne i lidt kogende, saltet vand i ca. 2 min., og afdryp dem derefter.

9. Vend persillen sammen med løgskiverne og marinaden.

Servering
Nyd falafler sammen med syrlig løg- og persillesalat, agurke- og chiliskiver, yoghurt og ærter. Dryp med citronsaft, og spis varme og sprøde fladbrød til.

-