Tag pizzadejen ud fra køl, og skyl al grønt.
Skær auberginen i ca. ½ cm tykke skiver.
Varm olie op på en pande, og steg auberginen, til den er gylden og mør, 2-3 min. per side. Krydr med salt undervejs, og kom auberginen i en stor skål.
Pil imens rødløget og hvidløgene. Skær rødløget i tynde både, og pres eller hak hvidløget fint i en lille skål. Snit salaten groft, og skær agurken i tern. Halvér olivenene. Kom rødløg, salat, agurk og oliven i skålen med aubergine.
Blend plantefarsen med 3-4 spsk. vand til en grov konsistens.
Varm ny olie op på panden fra aubergine. Form farsen til små falafler med en ske, og steg dem gyldne og sprøde på alle sider, 7-8 min. i alt.
Del pizzadejen i to, og rul dem ud til to aflange fladbrød på et meldrysset bord.
Varm olie op på en anden pande, og steg fladbrødene, til de er gyldne og gennembagte, 1-2 min. pr. side.
Rør yoghurten med hvidløget, og vend ca. halvdelen af yoghurten sammen med grøntsagerne i skålen.
Servér stegte falafler med resten af hvidløgsyoghurten til som dip, og nyd salat og fladbrød til ved siden af.