Falafler og couscous med grønkål, grillet peberfrugt og italiensk agurk
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose couscous
-
1 bæger blend selv falafel-kit (kikærter, gulerødder og ramsløg)
-
½ fennikel (i tynde flager – fx på et mandolinjern)
-
½-1 chili (efter smag – i tynde ringe)
-
1 citron (revet skal, resten halveret)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
smagsneutral olie
Sådan gør du
1. Sæt vand over til couscous, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten.
3. Kom couscoussen i en skål, tilsæt 4 dl kogende vand, salt og 1½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
4. Blend falafel-kittet med 1 dl olivenolie, 2 spsk. eddike og et nip havsalt, til du har en sammenhængende falafelfars – den må gerne være blendet groft.
5. Varm en pande op med rigeligt smagsneutral olie. Form små kugler af falafelfarsen med en våd ske, og steg falaflerne gyldne og gennemstegte, 6-7 min. Vend falaflerne undervejs.
6. Varm imens en stor grill- eller stegepande op, tilsæt lidt olivenolie, og grill peberfrugtbåde i 2-3 min. på hver side ved høj varme (peberfrugten må gerne blive helt mør og tage godt med farve). Krydr med havsalt.
7. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend peberfrugt, grønkål, agurk, hvidløg, fennikel og chili i skålen, og smag til med 4-5 spsk. olivenolie, citronskal og -saft, lidt havsalt og et par kværn sort peber.
Servering
Anret couscoussalaten i dybe tallerkener, top med de varme falafler, og dryp med lidt olivenolie.