Falafler med hvidløgsyoghurt og sprød salat
Ingredienser
- 1 rød hjertesalat
- 1 tomat
- 1 madagurk
- 1 rulle falafelfars med ingridærter
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
Skyl alt grønt.
Snit salat, og skær tomat i både. Skræl evt. agurk, og skær den i skiver. Anret grøntsager på et fad, og smag til med lidt eddike, salt og peber.
Varm 1 tsk. olie op på en pande. Form falafelfarsen til små, flade falafler, og steg dem ved middel varme, ca. 4 min. på den ene side.
Dryp ½ tsk. olie på panden, når du vender falaflerne, og steg videre i ca. 4 min. på den anden side, til de er sprøde udenpå og gennemstegte indeni. Justér varmen under stegningen.
Pil og riv eller hak hvidløg fint. Pluk og hak persille. Gem evt. lidt persille til topping.
Rør yoghurt med hvidløg og persille efter smag, og krydr med lidt salt og peber.
Anret sprød salat toppet med falafler. Dryp med hvidløgsyoghurt, og drys evt. med overskydende persille.