Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Falafler og krydret squash, majscouscous med citron og salat med yoghurtdressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • ¼-1 brev falafel-krydderi
  • 1 rulle falafelfars med squash
  • 1 pose majscouscous
  • ½-1 citron
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 rød hjertesalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I dag skal du tilberede glutenfri couscous, som er lavet af majs og rismel. De har en lidt anden tekstur og er lidt sværere at tilberede end almindelig couscous af hvede, som blot kan overhældes med kogende vand. Følg derfor opskriften nøje for at få et godt resultat. Det er vigtigt, at du koger vandet op med låg, for hvis der fordamper for meget vand, inden couscoussen kommer i, passer væskemængden ikke.

Løsn altid couscous inden spisetid. Brug en gaffel og en let hånd, da de nemt kan mose ud, hvis de bliver håndteret for voldsomt.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Falafler og krydret squash
  1. Skær squash i 3 stykker, og skær hvert stykke i 6 dele på langs. Vend squash med 1 tsk. olie, falafel-krydderi og lidt salt. Bred dem ud på den ene side af en bageplade med bagepapir.

  1. Sæt store teskefulde af falafelfars på den anden side af bagepladen. Pensl falaflerne med 2 tsk. olie.

  1. Bag falafler og squash i ovnen i 12-15 min., til falaflerne er gyldne og færdigstegte, og squashen er mør.

Majscouscous
  1. Kog 1½ dl vand op med lidt salt i en lille gryde under låg (se køkkentip). Rør hurtigt couscous ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, og sluk for blusset. Lad couscous trække på blusset i ca. 8 min.

  1. Riv lidt citronskal fint, og halvér citron. Løsn couscous med en gaffel inden spisetid, og vend den forsigtigt med lidt citronskal og lidt citronsaft.

Salat med yoghurtdressing
  1. Pil og hak hvidløg fint. Smag yoghurt til med salt, hvidløg og peber.

  1. Bryd salat i grove stykker, og anret på et fad. Dryp yoghurtsdressing over salaten.

Servering

Servér falafler og krydret squash med majscouscous og salat med yoghurtdressing.

-