Falafler med pandestegt fladbrød, sprødt grønt, marinerede rødløg og hvidløgsdressing
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- 1 bladselleristængel
- 1 bundt rød grønkål
- 2 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rødløg
- 1 brev dukkah-krydderiblanding
- 1 rulle falafelfars med squash
- 2 pizzadeje
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Mel (fx hvedemel)
Håndfuld 1+2: Gulerødder, bladselleri, grønkål, rødløg
Håndfuld 3: Falafelfars
Håndfuld 4: Pizzadej, mel
Fedt: Olivenolie
Mælkeprodukt: Yoghurt
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, dukkah
Skyl alt grønt.
Riv gulerødder groft, og snit bladselleri fint. Pluk og snit grønkål groft. Anret grøntsager på et fad eller i skåle.
Pil og hak hvidløg. Rør yoghurt [1p: 2 spsk. | 2p: 4 spsk. | 3p: 6 spsk. | 4p: 1 bæger] med salt, peber og hvidløg efter smag.
Pil og skær rødløg i tynde både. Vend rødløg med lidt eddike i en skål, og drys med rigeligt dukkah (gem en smule til fladbrød).
Varm olie [1p: 1½ spsk. | 2p: 3 spsk. | 3/4p: 4 spsk.] op på en pande. Form falafler af falafelfarsen, og steg dem gyldne og gennemvarme, 3-4 min. på hver side.
Del pizzadeje i halve, og rul dem til fladbrød på en meldrysset bordplade.
Varm en pande op (genbrug evt. den fra falafler), tilsæt olie [1p: 1½ spsk. | 2p: 2-3 spsk. | 3/4p: 3-4 spsk.], og steg pandebrød i 2-3 min. på hver side – de må gerne blive godt gyldne. Drys pandebrød med lidt salt og dukkah-krydderi.
Anret lune pandebrød med falafler, sprødt grønt, marinerede rødløg og hvidløgsdressing til.