Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafler med pandestegt fladbrød, sprødt grønt, marinerede rødløg og hvidløgsdressing

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt grønkål
  • 1 bladselleristængel
  • 2 hvidløgsfed
  • 6 spsk. yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 rødløg
  • 1 brev dukkah-krydderiblanding
  • 2 pizzadeje
  • 1 rulle falafelfars med squash

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, grønkål, bladselleri, rødløg

Håndfuld 3: Falafelfars

Håndfuld 4: Pizzadej

Fedt: Olivenolie

Mælkeprodukt: Yoghurt

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, dukkah

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl og riv gulerødder groft. Pluk og snit grønkål groft. Snit bladselleri fint. Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.

Hvidløgsdressing og rødløg
  1. Pil og hak hvidløg. Rør yoghurt med salt, peber og hvidløg efter smag.

  1. Pil og skær rødløg i tynde både. Vend rødløg med lidt eddike i en skål, og drys med rigeligt dukkah (gem en smule til fladbrød).

Falafler og pandebrød
  1. Del pizzadej i halve, og rul dem ud til fladbrød på en meldrysset bordplade.

  1. Varm olie [1p: 1½ spsk. | 2p: 3 spsk. | 3/4p: 4 spsk.] op på en pande. Form falafler af falafelfarsen, og steg dem gyldne og gennemvarme i 3-4 min. på hver side.

  1. Varm en pande op (genbrug evt. den fra falafler), tilsæt olie [1p: 1½ spsk. | 2p: 2-3 spsk. | 3/4p: 3-4 spsk.], og steg pandebrød i 2-3 min. på hver side – de må gerne blive godt gyldne. Drys pandebrød med lidt salt og dukkah.

Servering

Servér lune pandebrød med falafler, sprødt grønt, rødløg og hvidløgsdressing.

-