Tænd ovnen på 200 °C varmluft, eller find en brødrister frem. Skyl grøntsagerne, chilien og persillen.
Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Snit chilien fint, og pluk persillen.
Rør 2 spsk. eddike med 1 tsk. sukker, og vend rødløget med marinaden. Lad rødløget trække indtil servering.
Vend chili og persille i løgsalaten lige inden servering.
Form plantefarsen til falafler med en våd ske og hånden. Varm en pande op, tilsæt 2-3 cm olie, og steg falaflerne i 6-7 min. i alt, til de er gyldne og gennemstegte.
Skær imens agurken og tomaterne i tern, og kom dem i skåle til servering. Pil hvidløget, og riv det fint.
Rør yoghurten med raitamix, lidt revet hvidløg, 1½ tsk. olivenolie og salt.
Varm pitabrødene i ovnen i 3-4 min., eller lun dem på brødristeren.
Servér lune pitabrød med falafler, agurk, tomat, raita og løgsalat, og saml selv ved bordet. Dryp med chilisauce, hvis du har.