Tænd ovnen på 200 °C varmluft, eller find en brødrister frem. Skyl grøntsagerne, chilien og persillen.
Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Snit chilien fint, og pluk persillen.
Rør 2 spsk. eddike med 1 tsk. sukker, og vend rødløget med marinaden. Lad rødløget trække indtil servering.
Vend chili og persille i løgsalaten lige inden servering.
Form plantefarsen til falafler med en våd ske og hånden. Varm en pande op, tilsæt 2-3 cm olie, og steg falaflerne i 6-7 min. i alt, til de er gyldne og gennemstegte.
Skær imens agurken og tomaten i tern, og kom begge dele i en skål til servering. Pil hvidløget, og riv det fint.
Rør yoghurten med lidt revet hvidløg, ½-1 tsk. olivenolie og salt.
Varm pitabrødet i ovnen i 3-4 min., eller lun det på brødristeren.
Fyld pitabrødet med falafler, agurk, tomat, hvidløgsdressing og løgsalat. Dryp med chilisauce, hvis du har.