Ovnstegte falafler og quinoa i icebergsalat med søde kartofler og tahinyoghurt
Ingredienser
- 2 søde kartofler
- 1 pose hvid quinoa
- 1 hvidløgsfed
- ½ grøn citron
- 1 pose tahin
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rulle falafelfars med squash
- 1 tomat
- 1 rødløg
- ½ icebergsalat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
I dag får du et flot dansk icebergsalat – måske et af de sprødeste af alle salater. Du skal servere aftenens måltid i skåle af icebergblade. Derfor er det vigtigt, at du forsigtigt trækker bladene af, et for et, uden at de går for meget i stykker. Skær evt. rundt om stokken, så bladene bliver lettere at trække af. Skyl de hele blade forsigtigt, og lad dem dryppe af på et viskestykke. Når du har trykket blade af, så der er 1-2 blade pr. person, kan du snitte resten fint.
Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til quinoa. Skyl quinoa samt frugt og grønt. Læs køkkentippet grundigt, og klargør icebergsalat.
Skrub eller skræl de søde kartofler, og skær dem i tynde både. Vend dem med lidt olie på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 15 min.
Kom imens quinoa i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt lidt salt. Kog quinoa under låg i 10 min., og lad den trække i ca. 5 min. Hæld evt. overskydende vand fra, og lad den køle lidt af.
Riv hvidløg fint. Riv citronskal fint, og halvér citron. Rør tahin med hvidløg, lidt citronskal og yoghurt. Spæd evt. til med lidt koldt vand, hvis konsistensen er for tyk. Smag evt. til med lidt salt og peber.
Tag bagepladen med søde kartofler ud af ovnen, krydr dem med lidt salt, og vend dem lidt rundt. Skub dem over i den ene side af bagepladen. Sæt spiseske-store kugler af falafelfars på den anden halvdel af bagepladen, og tryk dem lidt flade.
Pensl falafler let med olie, og bag søde kartofler og falafler i ovnen i ca. 12 min., til kartoflerne er møre og falaflerne sprøde.
Skær imens tomat i både. Pil og skær rødløg i tynde både. Vend tomat og rødløg med lidt olie og citronsaft, og smag til med salt og peber.
Anret icebergblade på en tallerken. Kom snittet salat og quinoa i bunden af bladene og derefter tomat og rødløg. Top med falafler. Fold gerne salatbladene sammen, og spis den som en wrap. Spis de søde kartofler ved siden af med tahinyoghurt som dip.