Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafler med fladbrød og spidskålssalat med yoghurt

Falafler med fladbrød og spidskålssalat med yoghurt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 røde pebre (i grove tern)
  • 1 bæger falafelfars
  • ½ spidskål (strimlet fint)
  • 1 bundt bredbladet persille (stilke og blade skåret fint)
  • 2-3 fed hvidløg (most eller presset)
  • 2 madagurker (i små tern)
  • 1 bæger skåret grønt (peber, bladselleri, agurk og persille)
  • 1 bæger yoghurt
  • 2 pakker tortillas

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • smagsneutral olie
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Vores falafelfars er fremstillet i samarbejde med Løgismose på en opskrift udviklet af Aarstidernes kokke. Vi håber, at du bliver lige så vild med den, som vi er. Brug gerne godt med olie, når du steger dine falafler, sådan bliver de sprødest.

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft, eller find en brødrister frem til fladbrødene.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en stor grill- eller stegepande op, kom lidt olivenolie på, og grill peberfrugtternene i ca. 6 min. ved høj varme – de må gerne blive helt møre og tage godt med farve. Krydr til sidst med salt, gerne havsalt.

4. Varm en anden pande op med rigeligt smagsneutral olie i. Form falafelfarsen til små kugler med en våd ske, og steg falaflerne i 6-7 min. i alt, eller til de er gyldne og gennemstegte.

5. Vend i en stor skål spidskålen med persille, hvidløg, agurketern, grillet peberfrugt og bægeret med skåret grønt. Vend det hele med 3-4 spsk. eddike og 4-5 spsk. olivenolie, og krydr med salt og sort peber.

6. Rør yoghurten i salaten, og smag til med salt og mere eddike eller anden syre – afhængig af, hvad du lige har.

7. Lun fladbrødene på en brødrister eller et par minutter i ovnen.

Servering
Anret spidskålssalaten i dybe tallerkener, og top med varme falafler. Servér straks, og giv varme fladbrød til.

-