Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fattoush-salat med kikærtecroutoner og jordnødder

Fattoush-salat med kikærtecroutoner og jordnødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket groft)
  • 1 kikærtedej
  • 1 portion kogte markærter
  • 1 pose jordnødder
  • ½ brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 madagurk (i tern a 2 cm)
  • 1 rød hjertesalat (skåret groft)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve eller kvarte)
  • Alle rødløgene (hakket fint)
  • ½ bundt mynte (plukket og hakket groft)
  • 1 citron (halveret)
  • ½-1 brev sumak

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Det kan virke som dobbeltarbejde at stege kikærtecroutonerne to gange, men jeg synes, at det er den bedste og nemmeste måde at lave sprøde croutoner på til denne libanesiske brødsalat.

1. Skyl og klargør rosmarinen som angivet i ingredienslisten, og vend den i kikærtedejen. Afdryp markærterne.

2. Varm en pande godt op, tilsæt olivenolie, og hæld dejen i. Lad kikærtepandekagen stege ved høj varme i 1-2 min., til det syder og bobler i kanterne. Skru så ned på lavt blus, og steg i yderligere 4-5 min. Vend pandekagen ud på en tallerken eller et skærebræt, og lad den hvile i ca. 5 min.

3. Rist imens jordnødderne på en tør, varm pande, til de er gyldne. Hak dem groft.

4. Varm panden fra jordnødderne op igen, tilsæt olie, og steg de kogte og afdryppede markærter ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. Krydr med buena vista-krydderi og lidt salt.

5. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og mynten som angivet i ingredienslisten. Vend agurk, hjertesalat, cherry-blommetomat, rødløg og mynte sammen i en stor skål.

6. Skær kikærtepandekagen ud i tern a 2 cm. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg croutonerne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde på alle sider, 5-6 min.

7. Vend markærter og kikærtecroutoner sammen med grøntsagerne i skålen, og krydr med olivenolie og citronsaft.

Servering
Servér fattoush-salat fra skålen eller flot anrettet på et fad, og top med ristede jordnødder og sumak.

-