Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Filet af gris med broccoli, cremet svampesauce og spaghetti

5 personer

Ingredienser

  • 2 broccoli
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 citron
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 bundt purløg
  • 2 pakker spaghetti
  • 1 pakke svinefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Sæt vand over til spaghetti, og skyl frugt og alt grønt.

Svinefilet
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg kødet under låg, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10-15 min. efter tykkelse. Krydr med salt undervejs.

Klargøring af grønt
  1. Skær broccoli i buketter, skræl stok, og skær i grove stykker. Snit purløg fint. Riv skallen af citron, og halvér citronen.

Broccoli
  1. Damp broccoli under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, til den er mør, 4-5 min. Afdryp, anret på et fad, og krydr med salt og sort peber.

Spaghetti
  1. Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra – men gem lidt til saucen [1/2p: 1½ dl I 3/4p: 2½ dl I 5p: 3 dl].

Svampesauce
  1. Tag kødet op af gryden, og lad den hvile 5 min. på et skærebræt.

  1. Varm gryden op igen, tilsæt olie, og steg champignon ved høj varme, 1-2 min., til de er brunede. Tilsæt mel [1/2p: ½ spsk. I 3/4p: 1 spsk. I 5p: 1½ spsk.], og steg videre 1 min.

  1. Tilsæt pastavand [1/2p: 1½ dl I 3/4p: 2½ dl I 5p: 3 dl], og kog op. Lad saucen simre til den er tyknet, 2-3 min.

  1. Rør creme fraiche ud i saucen, og smag til med salt, sort peber og fintrevet citronskal.

Servering

Skær filet a la mørbrad i tynde skiver, og anret på tallerkener. Anret spaghetti ved siden af, top med svampesauce, og drys med purløg. Dryp broccoli med citronsaft, og servér den til.

-