Filet af gris med flødestuvet porre, glaskålssalat og pak choy
Ingredienser
- 2 glaskål
- Alle gulerødderne
- 2 bundter kinesisk purløg
- 1 grøn citron
- 2 porrer
- 1 karton fløde
- 1 pakke svinefilet
- 2 pak choy
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
- Stærk sennep
Skyl frugt og grønt. Flæk porrerne, og skyl dem godt mellem lagene – brug også alt det grønne.
Skræl glaskålene (sørg for at skære de træede ender væk), og skræl eller skrub gulerødderne. Skær glaskålene og gulerødderne i tern à 1 cm. Snit purløget fint, og halvér citronen.
Rør citronsaften med 2 spsk. olivenolie i en salatskål, og vend glaskålen, gulerødderne og purløget i dressingen. Smag til med salt og peber.
Skær porrerne i stykker à 3 cm. Varm 1 spsk. smør op i en gryde, og sautér porren i 2 min.
Hæld fløden ved, og lad porren simre i ca. 5 min., til fløden er tyknet, og porren er mør. Rør 1 tsk. sennep i stuvningen, og smag til med salt og peber.
Varm ½ spsk. olie op på en pande, og brun kødet omhyggeligt på alle sider ved middelhøj varme i ca. 5 min. Krydr med salt og peber, og dryp med 1-2 spsk. vand. Læg låg over panden, og lad kødet simre i 5 min.
Skær imens pak choy i stykker à 4-5 cm.
Kom kødet på et skærebræt, og lad det trække i 5 min. Skær det i skiver inden servering.
Tør panden af. Varm 1 spsk. olie op på panden, og steg pak choyen i 3 min.
Anret pak choy på tallerkener, og top med filet af gris og flødestuvet porre. Servér glaskålssalat til ved siden af.