Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Filet af gris med palmekål og knuste kartofler med sennepsmarineret porre

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 porrer
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 bundter palmekål
  • 1 brev dijonsennep
  • 1 pakke svinefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og porre, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Klargøring af grønt
  1. Flæk porre på langs, og skyl den godt mellem lagene. Snit den derpå i stykker på ½-1 cm. Pluk persille, og hak den groft. Skær palmekål i stykker på 2-3 cm.

Sennepsmarineret porre
  1. Kom kartofler i en skål, og hold dem varme under et låg eller et viskestykke. Kom porre i gryden fra kartofler, og dæk dem akkurat med kogende vand. Kog dem ved høj varme i 3-4 min. uden låg, til de er helt møre.

  1. Vend 2-3 tsk. sennep, persille og 2 tsk. olie sammen med porre og det kogevand som er tilbage i gryden. Smag til med salt, peber, lidt eddike og evt. mere sennep.

Filet af gris og palmekål
  1. Skær kødet i stykker på 2 cm. Vend dem om på skærefladen på skærebrættet, og klap dem let flade med håndryggen, til de er ca. 1 cm tykke små medaljoner.

  1. Varm en pande op med 2 tsk. olie, og steg medaljonerne ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og tag dem af panden.

  1. Dryp 2 tsk. olie på panden, og steg palmekål ca. 3 min. under omrøring. Krydr med lidt salt.

Servering

Anret kartofler, og tryk dem let med en gaffel, så de brister let i skindet. Top kartofler med sennepsmarineret porre. Anret kålen ved siden af, og læg kødet ovenpå.

-