Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Filet af gris med porre, rice&beans, jordnøddedressing og sprøde gulerødder

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose grønne mungbønner
  • 2 porrer
  • 1 frisk hvidløg med top
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 stykke ingefær
  • 1 pose jordnøddesmør
  • 2 citroner
  • ½ pose gulerødder
  • 1 broccoli

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. æbleeddike
Køkkentips

I dag får du et frisk hvidløg. Det ligner en mini-porre, for feddene er endnu ikke udviklet, så bunden er stadig helt slank. Du kan spise alt på det spæde hvidløg – også den grønne top. Snit hele løget meget fint.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til rice&beans, og skyl ris og bønner samt alt grønt.

Rice&beans
  1. Kom ris og bønner i en gryde, og kog dem i rigeligt, kogende, letsaltet vand i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Filet af gris med porre
  1. Skær porre i 1 cm tykke skiver, og skyl dem i en skål med koldt vand, så eventuel jord bliver skyllet ud. Snit hvidløg fint.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og brun kødet på alle sider. Tilsæt porre og hvidløg, og steg videre 1 min. Hæld lidt vand i gryden, til det står 1 cm op ad kanten, læg låg på, og lad kødet braisere, til det er gennemstegt, 15-20 min.

Jordnøddedressing
  1. Riv ingefær fint. Rør jordnøddesmør med ingefær og 1-2 spsk. citronsaft i en lille skål. Spæd til med vand, til konsistensen er som tynd yoghurt.

Sprøde gulerødder
  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tynde skiver. Vend dem med lidt olie og resten af citronsaften i en skål. Smag til med salt og peber og evt. lidt eddike for ekstra syre.

Stegt broccoli
  1. Skær broccoli i mindre buketter, som fortsætter i stokken. Varm en pande op med lidt olie, og steg broccolien på alle sider, ca. 6 min. i alt – først ved høj varme, siden middel varme. Læg gerne låg over panden imens, så broccolien kan dampstege, til den er sprød-mør. Krydr med lidt salt.

Servering

Skær kødet i tynde skiver inden servering. Top rice&beans med filet af gris samt porre, hvidløg og skyen fra gryden. Servér med sprøde gulerødder og stegt broccoli med jordnøddedressing.

-