Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Filet af gris og rødbeder med kapersdressing, kartofler og sprød spidskål

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke svinefilet (1p: 1 kotelet)
  • 1 glas kapers i havsalt
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 portion kogte rødbeder
  • 1 bundt purløg
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre i en gryde med kogende, saltet vand, 10-15 min. alt efter størrelse.

Filet/kotelet af gris
  1. 2p: Varm en stegegryde op med lidt olie, og brun kødet på alle sider, til det er smukt lysebrunt hele vejen rundt, ca. 8 min. i alt. Krydr med salt og peber, og skru ned til lavt blus. Lad det simre i endnu 8 min. under låg. Lad kødet trække på skærebrættet i 2-3 min., og skær det i tynde skiver.

  1. 1p: Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber (vent evt. med at stege kødet, til efter du har lavet rødbeder med kapersdressing).

Rødbeder med kapersdressing
  1. Skyl 2-4 tsk. kapers fri for salt, og dryp dem godt af. Hak dem fint, og rør i yoghurten. Smag til med lidt peber.

  1. Skær de kogte rødbeder i skiver, og anret dem "taglagt" på en tallerken eller et lille fad. Dryp kapersdressingen over rødbederne. Klip purløg over, og top med græskarkerner.

Sprød spidskål
  1. Snit spidskål fint, og vend den med lidt olie og eddike i en skål. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret kartofler og stegt gris. Giv kartoflerne et lille tryk med en gaffel, så skindet brister. Dryp med stegesky fra gryden/panden. Spis sprød spidskål og rødbeder med kapersdressing til.

-