Filet af gris med sennepsmarinerede rødbeder, nye danske kartofler og æblesalat
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- ½-1 skalotteløg
- Alle rødbederne
- 1 pose græskarkerner
- 1 brev dijonsennep
- 1 pakke svinefilet
- 2 æbler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler og rødbeder, og skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 10-12 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Pil og skær skalotteløg i meget tynde skiver. Kom dem i en skål, og vend dem med 1-2 spsk. eddike, lidt olivenolie og lidt salt og peber.
Skræl og skær rødbeder i tern a 1-2 cm. Kom dem i en gryde, dæk akkurat med kogende vand, og tilsæt lidt salt. Kog dem møre under låg i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Rist græskarkerner på en tør pande i 3-4 min.
Rør 1-2 tsk. sennep med 2 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. eddike i en skål. Vend rødbeder i sennepsdressingen, og smag grundigt til med peber, lidt salt og evt. mere eddike og sennep. Top med græskarkerner.
Varm en (stege-)gryde op med lidt olie, og steg kødet under låg, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10-15 min. Læg låg på gryden under stegningen. Krydr med salt og peber undervejs.
Læg kødet på et skærebræt, og lad det trække i 4-5 min. Skær det i tynde skiver inden spisetid.
Skær æble i tynde både, og vend dem med skalotteløg. Smag evt. til med salt og peber.
Anret filet af gris og sennepsmarinerede rødbeder med nye danske kartofler og æblesalat.