Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kotelet og kartoffelgryde med jordskokker, spinat og tahindressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • Alle jordskokkerne
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 1 pose tahin
  • 1 kotelet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Grønsagsbouillon

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt lidt vand over til kartoffelgryde, og skyl frugt og grønt.

Kartoffelgryde med jordskokker
  1. Skrub kartofler og jordskokker grundigt, og skær dem i tern a ca. 2 cm. Hak spinat groft – hak evt. de tykkeste af stilkene fint. Pil 1 fed hvidløg, og hak det fint. Riv lidt af citronskallen fint.

  1. Varm en rummelig sautérgryde – eller anden bred gryde – op med lidt olie, og sautér kartofler og jordskokker i 3 min. Hæld vand ved, så det lige akkurat dækker, og tilsæt lidt bouillon [1p: ½ tsk | 2p: 1 tsk.]. Kog i ca. 5 min. med låget på skrå.

  1. Vend spinat og hvidløg forsigtigt i kartoffelgryden, og kog endnu ca. 3 min. uden låg,

    eller til kartoflerne er møre. Krydr med lidt citronskal, salt og peber. 

Tahindressing
  1. Halvér citron, og pres saften. Pil og pres hvidløg. Rør tahin med hvidløg og 1-2 spsk. citronsaft i en lille skål, og spæd derefter til med lidt koldt vand fra hanen – dressingen skal være syrlig og lidt tynd.

Kotelet
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kotelet, til den er gennemstegt og gylden, ca. 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Læg kødet på et skærebræt, og lad det trække i ca. 3 min. Skær det i tynde skiver lige inden servering.

Servering

Anret kødet på en tallerken, og dryp med tahindressing. Servér kartoffelgryde med jordskokker og spinat i en skål eller dyb tallerken ved siden af – også kogevæsken.

-