Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fish and chips og salat med granatæble og agurk

Fish and chips og salat med granatæble og agurk

Opskrift

5 personer

Ingredienser

  • 3 poser pommes frites
  • Halvdelen af gulerødderne (i stave)
  • 1 romainesalat (plukket i grove stykker)
  • 2 agurker (i tern)
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 granatæble (udkernet – se køkkennote)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • rasp eller polenta
  • smør

Sådan gør du

Køkkennoter: Der er flere måder at ordne et granatæble på. Jeg foretrækker denne: Rul granatæblet mellem din flade hånd og køkkenbordet, mens du trykker det let ned mod bordpladen. På den måde løsner du kernerne. Halver så granatæblet, tag kernerne ud, og pres saften ned i en skål. Undgå at få det hvide med – det er bittert og smager ikke godt.

Lav evt. et fad med lidt salat, agurk og granatæblekerner, som ikke er blandet med dressing, til børnene omkring bordet.

1. Tænd ovnen på 225 grader.

2. Kom pommes fritene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 20-25 minutter, til de er gyldne og sprøde.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og granatæblet som angivet i ingredienslisten.

4. Kom gulerodsstavene i en lille skål. Anret salaten på et fad, og fordel agurketernene henover.

5. Rør creme fraichen med presset hvidløg og et par dråber eddike, og smag til med salt og peber.

6. Skær fiskestykkerne i 1-1½ cm skiver.

7. Krydr fiskestykkerne med salt og peber, og vend dem i rasp eller polenta.

8. Opvarm en pande med olivenolie og evt. lidt smør, og steg fiskestykkerne i 2 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.

9. Tegn striber af dressingen henover salaten lige inden servering, og drys med granatæblekerner.

Servering
Server fish and chips med sprød salat med granatæble og agurk. Spis gulerodsstave til.

-