Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnbagt torskefisk, lun glaskål og sprød salat med kærnemælksdressing

Ovnbagt torskefisk, lun glaskål og sprød salat med kærnemælksdressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i halve eller kvarte)
  • 2 røde hjertesalater (i både)
  • 2 glaskål (skrællet og i slanke både)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 2 bægre kærnemælk
  • 1 bundt dild (hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • smør
  • sukker
  • mayonnaise

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du er i tvivl om, hvornår din fisk er færdigbagt, så giv den et let tryk med en finger. Deler fisken sig i flager, er den gennemtilberedt.

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarte. Kom dem på en bageplade med bagepapir, vend dem med lidt olivenolie og salt, og bred dem ud. Bag kartoflerne gyldne og møre i ovnen, ca. 25 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, citronen og dilden som angivet i ingredienslisten. Anret salatbådene på et lille fad.

4. Varm en gryde op, tilsæt lidt smør, og sautér glaskålen i 2-3 min. Pres citronsaften over, tilsæt 1-2 tsk. sukker, og krydr med salt.

5. Del fisken i 4-8 stykker. Kom fisken i et ovnfast fad, top med lidt smør, og krydr med salt. Sæt fadet i ovnen i de sidste 10-12 min. af kartoflernes bagetid.

6. Rør kærnemælken med et nip sukker, den revne citronskal og evt. 2 tsk. mayonnaise, hvis du har. Dryp dressingen over hjertesalaten, og drys med dild.

Servering
Servér ovnbagt fisk, lun glaskål, ovnstegte kartofler og sprød salat med kærnemælksdressing og dild.

-