Ovnbagt torskefisk, lun glaskål og sprød salat med kærnemælksdressing
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler (i halve eller kvarte)
-
1 rød hjertesalat (i både)
-
½-1 citron (skallen revet, resten halveret)
-
1 pakke torskefisk uden skind
-
1 bæger kærnemælk
-
1 bundt dild (hakket fint)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
smør
-
sukker
-
mayonnaise
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du er i tvivl om, hvornår din fisk er færdigbagt, så giv den et let tryk med en finger. Deler fisken sig i flager, er den gennemtilberedt.
1. Tænd ovnen på 200 °C.
2. Skyl kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarte. Kom dem på en bageplade med bagepapir, vend dem med lidt olivenolie og salt, og bred dem ud. Bag kartoflerne gyldne og møre i ovnen, ca. 25 min.
3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, citronen og dilden som angivet i ingredienslisten. Anret salatbådene på et lille fad.
4. Varm en gryde op, tilsæt lidt smør, og sautér glaskålen i 2-3 min. Pres citronsaften over, tilsæt ½-1 tsk. sukker, og krydr med salt.
5. Del fisken i 2 stykker. Kom fisken i et ovnfast fad, top med lidt smør, og krydr med salt. Sæt fadet i ovnen i de sidste 10-12 min. af kartoflernes bagetid.
6. Rør kærnemælken med et nip sukker, den revne citronskal og evt. 1 tsk. mayonnaise, hvis du har. Dryp dressingen over hjertesalaten, og drys med dild.
Servering
Anret ovnbagt fisk, lun glaskål og ovnstegte kartofler på tallerkener, og spis sprød salat til med kærnemælksdressing og dild.