Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fish and chips med broccoli-dip og snackgrønt

Fish and chips med broccoli-dip og snackgrønt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser pommes frites
  • 1 broccoli (i buketter)
  • 1 agurk (i stave)
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • 1 citron (saften af ½ citron, resten i både)
  • 2 bægre yoghurt naturel 2 %
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • rasp eller polenta

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 225 °C til pommes frites.

2. Kom alle pommes frites på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og sprøde, ca. 25 min.

3. Skyl og klargør broccolien som angivet i ingredienslisten. 

4. Kom broccolibuketter i en gryde, dæk med saltet vand, og kog i ca. 15 min., eller til de er møre. Dræn vandet fra. 

5. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom agurke- og gulerodsstave samt citronbåde i små skåle til servering.

6. Blend kogt broccoli med saften af ½ citron, lidt smør, salt og peber med en stavblender. Kom det i en skål, og rør yoghurten i. Smag dippen til med salt og peber. 

7. Skær fisken i skiver a 1-1½ cm. Krydr med salt og peber, og vend dem i rasp eller polenta.

8. Opvarm en pande, tilsæt olivenolie (og evt. lidt smør), og steg fiskestykkerne, til de er gyldne og sprøde, ca. 2 min. på hver side. 

Servering
Servér fish and chips med broccoli-dip, citronbåde og snackgrønt. 

-