Fish tacos - tortillas med koriander, kål, salsa og krydret torskefisk
Ingredienser
- 1/3 rødkål
- 2 røde peberfrugter
- 1 bundt koriander
- ½-1 grøn chili
- 1 lime
- 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
- 2 pakker hvedetortillas
- 1-2 fed hvidløg
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 pakke torskefisk i tern
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Mel (fx hvedemel)
Skyl grøntsagerne, chilien og korianderen.
Snit rødkålen helt fint, fx på et mandolinjern. Skær peberfrugterne i strimler. Pluk korianderen, og hak den samt chilien fint. Halvér limefrugten, og skær den ene halvdel i både. Kom bådene i en lille skål til servering.
Rør indholdet fra bægeret med skåret grønt sammen med finthakket koriander og chili efter smag. Smag til med salt og lidt limesaft.
Varm tortillas på en tør pande én ad gangen, og hold dem lune i et viskestykke, eller varm dem i en stak i mikroovnen i ½-1 min.
Pil hvidløget, og riv det fint. Rør yoghurten med lidt fintrevet hvidløg og salt.
Skær evt. fisken i mindre tern, og vend dem i 6 spsk. mel blandet med buena vista-krydderi. Drys melet af.
Varm en pande op, tilsæt rigeligt med olie, og steg fisken i 2-3 min., til den er gylden og akkurat gennemtilberedt. Krydr med salt.
Stil det hele på bordet, og fyld de lune tortillas med rødkål, peberfrugt, salsa og torskefisk. Dryp med yoghurt og limesaft, og fold dem sammen.