Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have 10% rabat på dine måltidskasser? Læs mere her!

Fish cakes med ingefær, hvidløg, lime, koriander og spidskål

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 2 fed hvidløg
  • 2-3 cm ingefær
  • 2 lime
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke grøn fiskefars
  • 1 spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Soja eller fiskesauce
Køkkentips

I thaimad bruger man næsten udelukkende fiskesauce til at salte maden med. Hvis man er glad for thaimad, kan det godt betale sig at investere i en god fiskesauce – ellers kan salt eller en god soja selvfølgelig også klare tjansen!

Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl spidskålen, limefrugterne og korianderen, og skur ingefæren.

Ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 6 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.

Fiskefars og topping
  1. Pil hvidløgene, og riv dem fint. Riv 1½ spsk. ingefær samt limeskallen fint. Pluk korianderbladene, og snit korianderstilkene fint.

  1. Skær resten af limefrugterne i både, og hak korianderbladene groft. Kom begge dele i skåle til servering.

  1. Rør fiskefarsen med revet hvidløg, ingefær og limeskal samt korianderstilke. Lad farsen trække lidt.

Spidskål og fish cakes
  1. Snit imens spidskålen i strimler. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg spidskålen ved høj varme i 2-3 min. Tag den af panden, og kom den i en skål til servering. Tør panden af, og genbrug den til fish cakes.

  1. Form små deller af fiskefarsen. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg fish cakes gyldne og gennemstegte, 5-6 min. i alt.

Servering

Anret risene i skåle, og top med fish cakes, stegt spidskål og korianderblade. Dryp med limesaft og soja eller fiskesauce.

....
Idékassen