Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Fisk dampet i frisk tomatsauce med appelsin serveret med hvidløgsris

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bundt koriander
  • 1 stængel korianderfrø
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 appelsin
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 2 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra, og dryp risene godt af.

Klargøring af grønt
  1. Snit koriander groft. Pluk og hak korianderfrø. Gem begge dele til topping. Skær peberfrugt i tern, og halvér appelsin.

Fisk i tomatsauce
  1. Varm en pande eller rummelig gryde op (med tilhørende låg), tilsæt olie, og steg peberfrugt let brunet, 3-4 min.

  1. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4/5p: 2-3 dl], og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er kogt sammen, 5-6 min.

  1. Tjek fisken for ben. Læg fisken ovenpå saucen, og krydr med salt. Lad det simre under låg, til fisken er gennemtilberedt, 4-5 min.

  1. Smag tomatsaucen til med appelsinsaft og salt inden spisetid.

Hvidløgsris
  1. Pil og pres eller riv hvidløg fint. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér hvidløg i 1-2 min., uden at det tager farve.

  1. Tilsæt kogte ris, og vend det sammen over varmen i 1-2 min. Smag til med salt.

Servering

Anret hvidløgsris med fisk i tomatsauce ved siden af, dryp med appelsinsaft, og drys med koriander og korianderfrø.

-