Kuller dampet i tomatsauce serveret med stegt fennikel og quinoa
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 hvidløgsfed
- ½-1 bundt rucola
- 1 pakke torskefisk uden skind
- 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
- ½ fennikel
- 1 gul peberfrugt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
For at sikre, at din fisk er så frisk som muligt, udskifter vi i sjældne tilfælde fisken i din opskrift med en anden art, når vi pakker din kasse. Kvaliteten samt tilberedningen af fisken vil være den samme, men husk altid at tilberede fisken, til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk.
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoa under låg i 10 min., og lad den trække i ca. 5 min.
Pil og hak hvidløg fint. Snit rucola groft.
Gå fisken efter for evt. store ben, og krydr med salt og peber.
Varm 1 tsk. olie op i en sautergryde, og sautér hvidløget i ca. 10 sek., uden det tager farve.
Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog op. Tilsæt herefter rucola, og krydr med salt og peber. Spæd evt. til med lidt vand, hvis tomaterne ikke er kogt nok ud.
Læg fisken i gryden med tomatsauce, og lad det hele simre under låg i ca. 7 min.
Flæk fennikel, og skær fennikel og peberfrugt i tynde skiver. Varm 1 tsk. olie op på en pande, og steg grøntsagerne ved middel varme i 4-5 min., til det er sprødmørt. Krydr med salt og peber.
Kom quinoa på en tallerken, og top med kuller i tomatsauce. Anret de stegte grøntsager ved siden af.