Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fisk i kokos-karry med ris, sprødt grønt og æbletopping

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • ½ pose gulerødder
  • 1 porre
  • 1 bundt palmekål
  • 1 brev madraskarry
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • ½-1 dåse kokosmælk
  • 1 bæger slawmix (spidskål/gulerod)
  • ½ citron
  • 1 æble

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel
  • Smør
Køkkentips

Fedtindholdet i kokosmælk gør, at den lander i Fedt-gruppen i Sense. Kokosmælk light kan bruges som mælkeprodukt, da den reducerede fedtmængde gør, at produktet bedre harmonerer med denne gruppe.

Fordeling i sense-spisekassen

**Håndfuld 1+2: **Gulerødder, porre, palmekål, slawmix, æble

Håndfuld 3: Torskefisk

**Håndfuld 4: **Ris, mel

**Fedt: **Olivenolie, smør, kokosmælk

Smagsgivere: Salt, peber, citron, madraskarry

Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl grøntsagerne, citronen og æblet.

Ris
  1. Skyl risene, og sæt dem over i 2½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Grøntsager
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Skær porren i ringe, og snit palmekålen fint.

Fisk i kokos-karrysauce med grøntsager
  1. Opvarm en gryde med ½ spsk. olivenolie, og steg gulerødderne og porren, 2-3 min. Tilsæt karry, 1 spsk. mel og en lille klat smør, og rør rundt. Hæld 1½ dl vand ved, og lad det simre under låg i 5 min.

  1. Skær fisken i 1½ cm stykker, og drys med en smule karry og salt.

  1. Kom palmekål i gryden, og vend det rundt. Læg fiskestykker ovenpå, og hæld kokosmælk ved.

  1. Læg låg på gryden, og damp fisken i 5-6 min., til den er færdigtilberedt.

Sprødt grønt og æble
  1. Vend snittet grønt med citronsaft, et par dråber olivenolie, salt og peber.

  1. Skær æblet i tynde både.

Servering

Servér ris i dybe tallerkener, og top med fisk i kokos-karry og grønt. Spis sprødt grønt med æble til.

-