Torskefisk med chili-tomatsalsa og fyldig salat med majs
Opskrift
Ingredienser
-
½ pose perlebyg
-
½ chili (hakket fint)
-
½ pose majs
-
1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennoter: Synes du, at dagens Håndfuld 4 bliver for stor, kan du nøjes med at lave en kvart pose perlebyg i din mindste gryde – hold dog i så fald øje med, at perlebyggen ikke koger tør undervejs.
Majsene kommer fra frost og må ikke må fryses igen. De kan opbevares på køl et par dage.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Tomater, løg, agurk Håndfuld 3: Torskefisk Håndfuld 4: Perlebyg, majs Fedt: Olivenolie, smør Smagsgivere: Chili, salt, peber, eddike |
1. Sæt vand over til perlebyg, fx i en elkedel.
2. Skyl perlebyggen, og kom den i en lille gryde. Dæk med kogende vand (2 dele vand til 1 del perlebyg), og kog perlerne møre under låg, ca. 20 min. Tilsæt salt, lad dem trække 5-10 min., og hæld evt. overskydende vand fra. Lad dem afkøle lidt.
3. Skyl og klargør grøntsagerne som beskrevet i ingredienslisten.
4. Vend halvdelen af tomatternene med det meste af chilien, det finthakkede løg, ½ spsk. olivenolie, lidt eddike, salt og peber til en salsa.
5. Sæt en pande over, tilsæt ½-1 spsk. olivenolie, og steg løgbådene let møre et par minutter. Tilsæt majsene, og steg fortsat 1-2 min. Kom blandingen i en skål, og smag til med salt, peber, ½ spsk. olivenolie, lidt eddike og chili. Rengør hurtigt stegepanden.
6. Gå fisken efter for eventuelle ben og hinder.
7. Varm panden op igen, tilsæt ½ spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, og steg fisken i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og friskkværnet peber.
8. Vend perlebyggen med de stegte løg og majs i skålen, kom agurketernene i, og smag til med eddike, salt og peber. Kom perlebygsalaten i en dyb tallerken, og fordel resten af tomaterne henover.
Servering
Anret et stykke stegt fisk ovenpå perlebygsalaten, top fisken med chili-tomatsalsa, og nyd.