Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk med limequat, ovnbagte kartofler, hvidløgsdressing og grønt

4 personer

Ingredienser

  • 5 bagekartofler
  • 1 limequat
  • 1 bæger slawmix (grønkål/gulerod/rødbede)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bæger creme fraiche
  • ½ grøn citron
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 agurk
  • 2 roséløg
  • 1 batavia-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl frugt og grønt.

Ovnbagte kartofler
  1. Skrub bagekartoflerne, og skær dem i tern a ca. 2 cm. Vend kartoffelternene med olivenolie, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i 10-12 min.

Limequat og hvidløgsdressing
  1. Skær imens limequatten i små tern. Vend slawmixet med limequat, lidt olivenolie og salt.

  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Rør creme fraichen med hvidløg, salt, peber og citronsaft.

Bagt fisk
  1. Gå fisken efter for evt. store ben. Kom fisken på bagepladen med kartofler, dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.

  1. Bag fisken i ovnen de sidste 8-10 min. af kartoflernes stegetid, til den er akkurat gennemtilberedt.

Salat med sprødt grønt
  1. Skær agurken i skiver. Pil løgene, og skær dem i tynde både. Bryd salaten i grove stykker.

  1. Anret salaten på et fad, tegn striber af hvidløgsdressing henover, og top med løg og agurk.

Servering

Servér torskefisk med limequat-topping, ovnbagte kartofler og salat med sprødt grønt og hvidløgsdressing.

-