Fiskedeller med rejer, majskolber med tex mex-dressing og kartofler med saftig broccoli
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 pose solsikkekerner
- 1 broccoli
- 1 hvidløgsfed
- ½ citron
- 1 majskolbe
- ½-1 brev tex mex-krydderi
- 1 rulle fiskefars med rejer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til kartofler, broccoli og majs, og skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og hold kartoflerne varme i en skål med låg eller under et viskestykke.
Rist solsikkekernerne på en tør pande i ca. 4 min., til de er gyldne.
Skær broccoliblomst i små buketter. Skær stokken i tern. Pil hvidløg, og hak det fint. Riv lidt citronskal fint.
Kom broccolistokken i gryden fra kartoflerne, dæk akkurat med kogende vand, og kog dem 6 min. under låg. Tilsæt broccoliblomst, og kog det hele uden låg i 5 min.
Blend alt kogevandet og ¼ af broccolien (både stok og blomst – brug øjemål) til en puré. Kom puréen tilbage i gryden, og vend det med resten af broccolien. Tilsæt hvidløg og lidt olie. Varm forsigtigt igennem, og smag til med citronskal, peber og lidt salt.
Træk yderblade af majskolber, og del evt. kolberne på midten. Kom majsene i en gryde, og dæk akkurat med kogende vand tilsat salt. Kog dem 4-5 min. Afdræn.
Pres citron, og rør saften med ½ spsk. olie i en lille skål. Krydr dressingen med tex mex-krydderi og lidt salt.
Varm panden fra solsikkekernene op igen. Tilsæt lidt olie, og form fiskefarsen til små, lidt flade frikadeller. Steg dellerne 3-4 min. på hver side, til de er lysebrune udenpå og gennemstegte indeni.
Anret kartofler på en tallerken, og top med mør broccoli og ristede solsikkekerner. Spis fiskedeller og majskolber dryppet med tex mex-dressing til.