Sæt vand over til quinoa. Skyl alt frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 4 dl | 3p: 6 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Skræl glaskål, og sørg for at skære tilstrækkeligt af den træede ende væk. Skær glaskål i tern a 1-1½ cm. Vend glaskål sammen med yoghurt i en skål, og smag til med fintrevet citronskal, peber og lidt salt.
Pil og hak løg. Varm en pande op med lidt olie, og sautér løg og selleri fra bægeret i 4-5 min. Krydr med bangkok-krydderi og lidt salt, og dryp med et par spsk. vand, så krydderiet fordeler sig godt på sellerien.
Varm panden op igen, og tilsæt lidt olie. Form fiskefars til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte ved middelhøj varme, ca. 4 min. på hver side.
Skær resten af citronen i både.
Servér fiskefrikadeller med cremet glaskålsalat, quinoa og karry-selleri.