Fiskefilet med æble-karrydip, kartofler og snackgrønt
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser kartofler
-
2 bægre græsk-inspireret yoghurt
-
2 æbler (i små tern)
-
½ brev madraskarry
-
2 pakker fladfisk i fileter
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
mel eller rasp
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du har lyst til gulerødder på en anden måde end som snackgrønt, så skær halvdelen af gulerødderne i 1 cm tykke skiver, og damp dem i 3 minutter i lidt vand med salt. Hæld vandet fra, og vend gulerødderne med lidt smør.
1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.
2. Kom kartoflerne i en stor gryde, og hæld kogende vand på, til det dækker. Tilsæt salt, og kog kartoflerne i 12-15 minutter. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i vandet.
3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og æblerne som angivet i ingredienslisten. Anret agurke- og gulerodsstavene på et lille fad til snackgrønt.
4. Rør en dip af yoghurt, æbletern og lidt karry, og smag til med salt og peber.
5. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i mel eller rasp. Steg dem i olivenolie og evt. lidt smør i 1-2 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
6. Hæld vandet fra kartoflerne, og vend dem evt. med lidt smør.
Servering
Server fiskefilet med æble-karrydip, kartofler og snackgrønt.