Fiskefilet med dild-smørsauce, kartofler og agurkesalat med finger lime og pære
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 bundt dild
- ½ pose gulerødder
- 1 agurk
- 1 pære
- 1 finger lime
- 1 pakke fladfiskefileter
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
- Mel eller rasp
Citruskaviar – også kaldet finger lime – er en lillebitte og supersaftig citrusfrugt, der er tætpakket med små saftspændte perler, som eksploderer i munden, når de presses blidt mellem ganen og tungen.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, agurk, pære
Håndfuld 3: Fladfiskefileter
Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp
Fedt: Olivenolie, smør
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, dild, finger lime
Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsagerne, frugten og dilden.
Kog kartoflerne i 10-12 min. i saltet vand. Hæld vandet fra, og vend kartoflerne med en lille klat smør.
Pluk dilden, og hak den groft. Smelt 3 spsk. smør i en gryde, og smag til med salt og halvdelen af dilden.
Skræl gulerødderne. Skær gulerødder og agurk i strimler eller tynde skiver, og kom dem på et fad. Skær pæren i tern, og halvér finger limen.
Vend gulerødder og agurk med resten af af dilden, salt og peber. Top med pære, og pres perlerne fra finger limen henover.
Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i mel eller rasp.
Varm en pande godt op. Steg fiskefileterne i 1 spsk. olivenolie og ½-1 spsk. smør, til de er gennemstegte, 1-2 min. på hver side.
Servér fiskefilet med dild-smørsauce, kartofler og agurkesalat med finger lime og pære.