Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefilet og fyldig salat med quinoa, grønkålschips og æble

Fiskefilet og fyldig salat med quinoa, grønkålschips og æble

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose quinoa (50 g)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og plukket i mindre stykker)
  • ½-1 rød hjertesalat (delt i blade)
  • Halvdelen af gulerødderne (i tynde strimler)
  • ½ brev peanutbutter
  • ½ citron (skallen revet, saft af resten)
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • ½-1 æble (i tynde både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel eller rasp

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en oliespray, kan du spraye grønkålen, før du bager den.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Grønkål, hjertesalat, gulerødder

Håndfuld 3: Fladfisk i fileter

Håndfuld 4: Quinoa, æble, mel eller rasp

Fedt: Olivenolie, peanutbutter

Smagsgivere: Salt, peber, citron

1. Tænd ovnen på 125 °C, og sæt vand over til quinoa, gerne i en elkedel.

2. Skyl quinoaen i koldt vand. Kom den i en lille gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

3. Skyl og klargør grønkålen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom kålstykkerne på en bageplade med bagepapir. Dryp med ½ spsk. olivenolie, og kram olien godt ind i kålbladene. Drys med salt, og bag kålstykkerne i ca. 20 min., til de er sprøde.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og frugten som angivet i ingredienslisten. Anret salatbladene på et fad.

6. Varm en pande op, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg gulerødderne i 2 min. Tag gulerødderne af panden, og tør panden af.

7. Rør imens peanutbutteren med citronsaft og vand, til konsistensen er som fløde. Smag til med salt og peber.

8. Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr fisken med salt og peber, og vend den i mel eller rasp. Varm panden op igen, tilsæt ½ spsk. olie, og steg fisken i 1-2 min. på hver side, til den er gylden og sprød.

9. Vend den kogte quinoa med æble, ½ spsk. olivenolie, citronskal, salt og peber.

10. Anret quinoasalaten over salatbladene på fadet, og top med lynstegt gulerod. Tegn striber af peanutdressing henover, og drys grønkålschips over salaten.

Servering
Anret fiskefilet og fyldig quinoasalat med grønkålschips og æble på en tallerken. Dryp med evt. overskydende citronsaft.

-