Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefilet med grøntsager i kokosmælk, ris og spinat-topping

Fiskefilet med grøntsager i kokosmælk, ris og spinat-topping

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 bakke babyspinat
  • 1 spidskål (snittet fint)
  • 1 citron (saft af ½, resten i både)
  • 2 løg (i tynde både)
  • Alle gulerødderne (i små tern)
  • 1 stængel citrongræs (snittet fint, se køkkennote)
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke fladfisk i fileter

Tjek at du selv har

  • salt
  • olivenolie
  • peber
  • tørret chili
  • mel
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Pil de yderste blade af citrongræsset, skær 5-10 cm af den hvide bund, og hak det fint. Brug den hakkede hvide bund til retten. Resten af citrongræsset kan bruges i fx supper eller juicer. Du kan evt. fryse det, indtil du får brug for det.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.  

3. Skyl og klargør imens grøntsager og citrongræs som angivet i ingredienslisten. Kom spinatbladene og en smule spidskål i en skål til servering – vend med lidt olivenolie, citronsaft, salt og peber.

4. Opvarm en pande med lidt olie, og lynsteg løg og gulerødder i 2-3 min. Tilsæt citrongræs, spidskål, mukimame-bønner, ½ dl vand og kokosmælk. Læg låg på gryden, og lad det koge i 3-4 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt tørret knust chili.

5. Tjek fiskefileterne for evt. ben. Drys dem derefter med lidt salt, og vend dem i lidt mel.

6. Varm panden en ny pande op med lidt olie og smør, og steg fiskefileterne gyldne og sprøde, ca. 2 min. på hver side.

Servering
Servér sprøde fiskefileter og kogte ris med grøntsager i kokosmælk, og kom spinat-topping på.

-