Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fiskefilet med grøntsags-remoulade, nye kartofler og salat med persille

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • Alle gulerødderne
  • 1 æble
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • ½ brev madraskarry
  • ½ agurk
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pakke fladfiskefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
  • Mel eller rasp
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, agurk, æble

Håndfuld 3: Fiskefileter

Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp

Fedt: Olivenolie, smør

Mælkeprodukter: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, madraskarry, persille

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsager, æble og persille.

Kartofler og grøntsags-remoulade
  1. Kog kartoflerne i ca. 8 min. i saltet vand. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i vandet, ca. 5 min.

  1. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Skær halvdelen af æblet i små tern og resten i tynde både.

  1. Vend 4 spsk. yoghurt med æbletern og halvdelen af gulerødderne. Smag til med karry, salt og peber.

Agurkesalat med æble og persille
  1. Skær agurken i tynde skiver. Pluk og hak persillen groft.

  1. Vend agurkeskiverne med æblebådene, lidt eddike, ½ spsk. olivenolie, salt og peber. Anret på et fad, og top med persille.

Fiskefilet
  1. Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i mel eller rasp.

  1. Varm en pande godt op. Steg fiskefileterne i 2 spsk. olivenolie og ½-1 spsk. smør, til de er gennemstegte, 1-2 min. på hver side.

  1. Hæld vandet fra kartoflerne, og vend dem med ½-1 spsk. smør.

Servering

Servér fiskefilet toppet med grøntsags-remoulade. Spis nye kartofler og agurkesalat med æble og persille til.

Idékassen