Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fiskefilet med nye kartofler og sprød salat med avocado og lime

Fiskefilet med nye kartofler og sprød salat med avocado og lime

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler (evt. skuret)
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • 1 bundt dild (plukket og hakket groft)
  • 1 lime (i både)
  • 1 fennikel (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 1 lollo bionda-salat (plukket)
  • 2 avocadoer (i skiver)
  • 1 pakke fladfisk i fileter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel eller rasp
  • smør

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skur evt. kartoflerne imens.

2. Kom kartoflerne i en gryde, tilsæt salt, og hæld kogende vand over, til det dækker. Kog kartoflerne i 14-16 min. Sluk derefter for varmen, og lad dem trække færdig i vandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør grøntsagerne, avocadoerne, limen og dilden som angivet i ingredienslisten. 

4. Rør en dressing af creme fraiche, ⅔ af dilden og saften af ¼-½ lime. Smag til med salt, peber og evt. mere limesaft. 

5. Vend fennikel med olivenolie, salt og peber. Smag til med resten af limesaften.

6. Anret salat i et fad, og top med marineret fennikel. Kom striber af dressingen henover, og top med avocado og resten af dilden. 

7. Soigner fiskefileterne for eventuelle ben og bughinder. Vend dem i mel eller rasp, og krydr med salt og peber.

8. Varm en pande op, tilsæt olivenolie (og evt. en klat smør), og steg fiskefileterne, til de er gyldne og gennemstegte, ca. 1-2 min. på hver side. 

Servering
Servér stegte fiskefileter med nye kartofler, og spis den sprøde salat med fennikel og avocado til.  

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her